Sniper Ghost Warrior 2

Sniper: Ghost Warrior 2

 

 

Sniper: Ghost Warrior 2 er en taktisk shooter computerspil udviklet og udgivet af byen Interactive til Microsoft Windows, PlayStation 3 og Xbox 360. Det blev udgivet den 12. marts 2013 i Nordamerika, 15. marts, 2013 i Europa og den 19. marts 2013 i Australien. Det er efterfølgeren til Sniper: Ghost Warrior.

 

 

Plot

 

Spillet starter med spilleren tage kontrol over Private Security Consultant Captain Cole Anderson, på Filippinerne, med CIA Special Agent Diaz gøre deres vej til en gammel russisk radar indlæg at ødelægge det mens du arbejder på et tip om, at nogle Mercenaries havde samlet der for at formidle en deal for en Bio-Agent masseødelæggelsesvåben. Mens Diaz ødelægger det, han overhører fjende radio snak om tilfangetagelsen af ​​en spion arbejder for PSC som lejesoldater. Diaz kommanderer et team for at redde den udløsende mens Anderson gør hans måde at give dækning ild fra en hule med udsigt over byen, hvor soldaten bliver holdt fanget, og hvor den formodede aftale er planlagt til at finde sted. De sparer soldaten, men under overvågning handlen Anderson ser en af ​​de forhandlere som Merinov, en gammel aquantaince fra sin fortid, og derefter hele holdet er angrebet af en fjendtlig snigskytte og alle undtagen Anderson er enten dræbt eller taget til fange. Anderson hoveder til en landsby for at opfange overførslen af ​​bio-våben samt hans tilfangetagne holdkammerater. Han formår at redde Diaz og Gomez ligesom de er ved at blive henrettet, men Bio-våben er tabt. Begge agenter linke op med Anderson, men Gomez bliver dræbt, mens flygter fra de forfølgende lejesoldater. Efter en vellykket undslippe deres forfølgere Diaz bemærkninger: "Det er Sarajevo hele igen."
Anderson har sendt til Briggen for at være ulydig direkte ordrer (redning sine holdkammerater i stedet for at sikre Bio-Agent masseødelæggelsesvåben som var det primære mål). Han husker begivenhederne i Sarajevo, 1993, hvor han og hans spotter Carl Maddox fik til opgave at tage billeder af folkedrab på serbiske styrker under ledelse af Marko Vladić. De mødes en russisk kontakt Merinov inde i byen. Efter at sikre et strategisk punkt og tage billeder af folkedrab, mister Maddox hans kølige i stand til at se de grusomheder videre, og går imod ordrer til at dræbe Vladić. Anderson modvilligt følger ham. Merinov viser dem en sammenstyrtet bygning med udsigt Vladić holdning. Merinov blade for at finde transport til Maddox og Anderson, mens de baghold den serbiske Commander. Anderson skyder Vladić og de kører til udledningspunktet. Der Merinov røber dem til den serbiske styrker, og de bliver fanget. Anderson undslipper at stoppe Merinov fra indramning amerikanske styrker for folkedrab. Anderson finder ud fra kommando, Maddox er faktisk en forræder arbejder med Merinov, der manipuleres ham til at dræbe Vladić forlader hans styrker gratis at deltage, er pistolen kører. Han er beordret til at dræbe Maddox stedet for Merinov. Anderson skyder Maddox inde i en bevægende jeep og holder skallen kabinet af projektilet, som han skød Maddox med.
Tilbage i fængslet, Diaz besøger Cole, fortalte ham, at han har trukket i favoriserer at få ham ud af briggen og tilbage i aktion med ham, som de har brug for ham til at dræbe Merinov der er klar til at sælge den Bio-Agent til en fanatisk jihad Warlord i Kashmir - et nedfald ville kunne skabe en krig mellem Pakistan og Indien og profit Merinov gevær løbende drift. Diaz og Anderson hoved til Tibet for at myrde Merinov og genvinde masseødelæggelsesvåben. På vej til den aftale webstedet de lider en ulykke og mister deres udstyr. Efter at inddrive deres udstyr og undslippe en kollapsende caveway de endelig når frem reden med udsigt over baghold site. Mens der sigter mod at skyde Merinov, Anderson ser Maddox, har tilsyneladende overlevet hans skud kommer ud af helikopteren. Maddox opdager dem og advarer deres egne lejesoldater kræfter til baghold. Anderson skyder og dræber Merinov gennem glasset af helikopteren, får det til at gå ned. Maddox dog overlever og sikrer Bio-våben og hån Anderson at komme efter ham. Diaz og Anderson gå efter Maddox som i sidste ende fører til Anderson har en sniping duel med Maddox. Endelig Anderson skyder og dræber Maddox, sikre bio-våben. Diaz spørger ham, om han har nogen venter på ham derhjemme, som Anderson svar "Min riffel er min bedste ven, det er mit liv" og dråber skallen han holdt i 20 år.

 

 

Indhold der kan downloades

 

Siberian Strike

Begivenhederne i denne DLC fungere som en prequel til begivenhederne i originale spil. Spilleren igen påtager sig rollen som Cole Anderson, der er blevet indsat langt bag fjendens linier i Sibirien, for at lokalisere, sikre alle oplysninger, og hvis det er muligt, udpakke en CIA muldvarp, der blev plantet for at arbejde i en Top Secret russisk Research Base i en potentiel udvikling af et Bio / Chemical masseødelæggelsesvåben. På grund af den flygtige karakter af opgaven, og på grund af det faktum, at det er en sort operation, har spilleren ingen taktisk støtte til rådighed, så alle hans beslutninger er udelukkende efter eget skøn.

 

 

Gameplay

 

Sniper: Ghost Warrior 2 er en taktisk shooter, der beskæftiger stealth, hånd-til-hånd mord og titelfigurer sniping teknikker. Gameplayet funktioner realistisk stående fysik at faktorer afstand, vind og bullet drop når sniping mål.

Spillet indeholder en multiplayer mode, hvor spillerne tager rollen som en snigskytte og engagere andre i sniping dueller.

 

Slip

 

Den første udgivelse var planlagt i august 2012, men Eurogamer afslørede spillet blev skubbet tilbage til oktober, som derefter blev skubbet tilbage igen til januar 2013 den 26. juli 2012. Datoen blev yderligere skubbet tilbage til 12 marts, 2013.

Sniper: Ghost Warrior 2 blev udgivet i både den normale detail version og en begrænset "Bulletproof Steelbook Edition", som indeholder soundtracket, et hæfte med historien om sniping og ekstra indhold til download.

 

Reception

 

Sniper: Ghost Warrior 2 modtog blandede anmeldelser fra kritikerne. Aggregere anmeldelse websites GameRankings og Metacritic gav PlayStation 3-versionen 55,50% og 50/100, pc-versionen 54,56% og 52/100and Xbox 360-versionen 51,58% og 50/100.

 

 

Vi anmelder: Sniper: Ghost Warrior 2

Er det værd at holde vejret?

 

I et spils lukkede univers er snigskytten lidt lige som en jagerpilot - en ensom kriger hævet over alle andre. Snigskytten har fingeren på aftrækkeren. Han er den, der får lov til at skyde de største svinehunde. Han er den ultimative dræbermaskine. x

Intet steds bliver der nævnt noget om ubehagelige insekter, der kravler over dit fjæs uden, at du må røre en muskel. Der bliver ikke talt om det kedsommelige ved at vente timer, dage eller uger på, at målet dukker op i sigtekornet. Og der er heller ingen grund til at nævne, hvad fjenden gør med dig, hvis de tager dig til fange.

Bare rolig - du slipper for virkelighedens trivialiteter i Sniper: Ghost Warrior 2. Men du undslipper heller aldrig bevidstheden om, at du befinder dig i et spilunivers. For godt nok har udviklerne fra City Interactive opgraderet deres spil voldsomt med blandt andet Cry Engine 3 motoren, men der er stadig et stykke op til en virkelig fremragende digital illusion.

Hvis du fx har spillet Far Cry 3 og oplevet, hvor eminent en skurk Vass var, er forskellen slående. Vass fremprovokerede følelser - had, vrede og måske ond fornøjelse over hans lede, sindssyge væsen. Historien i Sniper: Ghost Warrior 2 er derimod så ordinær og minder om noget, vi har hørt 100 gange før, at du knap nok kan huske hovedpersonernes navne. Derfor tager vi den lige i Twitter-stil:

Bad guys får fat i russisk masseødelæggelsesvåben. Forrædere og dobbeltforrædere. Snigskytten redder verden.

Skræller du baggrundshistorien væk, minder spillet om et kryds mellem Splinter Cell og Modern Warfare. Til tider er du alene og må snige dig gennem snævre korridorer eller en jungle. Andre gange arbejder du sammen med en spotter, der finder målene for dig og fortæller, hvem du skal dræbe, hvornår. Og i få hektiske øjeblikke er du millisekunder fra at blive løbet over ende af fjenden med adrenalinen helt oppe under loftet.

Det kræver ikke alverden at snige rundt og forberede dine skud, for fjendernes rytmer er meget nemmere at gennemskue end fx i Splinter Cell. Det gode er dog, at systemet virker. Du kan ikke lege Rambo eller som i Sniper Elite V2 bare finde et godt sted og få alle til at komme løbende hen til dig for at blive skudt ned en efter en. Du sidder foran et snigskyttespil, der ikke bryder med dets egne principper.

Undtagen, hvis det er for at få historien til at gå videre - det skærer lidt i fortællingen, når du fx bliver opdaget på et bestemt tidspunkt uanset, hvad du gør for at undgå det.

Du er bevæbnet med en riffel og en pistol. That's it. Du kan ikke samle våben op, og du har på de lavere sværhedsgrader uendelig ammunition. Det virker lidt underligt de første par minutter, hvis du er vant til Modern Warfares udvalg af våben, som du løbende samler op. Men snart er det ganske befriende - fokus er på missionen hele tiden.

Sniper: Ghost Warrior 2 forstår at ændre på hastigheden i oplevelsen, hvilket ikke er en selvfølgelighed. Igen er Modern Warfare et godt eksempel - her er speederen hele tiden i bund. I Sniper: Ghost Warrior 2 er der derimod stille øjeblikke, hvor du har tid til at planlægge og udvælge mål, mens du andre gange bliver jagtet som en gal hund. Skiftet er med til at holde interessen ved lige, når nu historien ikke selv gør det.

Som i andre spil, hvor du er en snigskytte, er både vind og afstand noget, du er nødt til at indregne, når du skyder. Hver for sig er de ikke svære faktorer at håndtere, men koblet sammen kan det godt blive komplekst, hvis du skal ramme en fjende perfekt på 1.500 meters afstand. Du skal selvfølgelig også tage højde for din puls og dit åndedræt... og heri ligger hele charmen i Sniper: Ghost Warrior 2. Lykkes det perfekte skud fra en ufattelig lang afstand, bliver du rigt belønnet med oplevelsen af at være en mesterskytte.

 

Spilleren bliver genforenet med super-sniperen Cole Anderson, mens han kæmper langt inde bag fjendens linjer og laver headshot efter headshot.

 

I modsætning til de fleste militærskydespil er fokus her på at holde sig i skyggerne, forblive uset og at udføre kill shots på lang afstand.

Der er nogle gode ideer til stede i Sniper: Ghost Warrior 2. En mere forsigtig og metodisk tilgang til FPS-genren er ikke skidt i teorien. I praksis desværre formår det ikke at fange megen interesse udover den første times gameplay, hvilket må siges at være et problem i den overfyldte og konkurrenceprægede FPS-genre.

Cole Anderson får til opgave at forhindre udvekslingen af stjålne bio-våben, og han må bane sig vej til sit mål, hvilket oftest involverer at give dækild til en indsatsstyrke, så de med succes kan overtage kontrollen af forskellige fjendtlige baser. Åbningsmissionen på Filippinerne udspiller sig faktisk ganske fint. Mekanikkerne introduceres gennem en smule ret interessant gameplay. At rydde områder er nemlig i starten temmelig underholdende, på trods af en manglende frihed til at vælge hvordan du vil nå dit mål. Tålmodighed belønnes, mens det at hoppe hovedkulds ind i kamp næsten altid resulterer i at man bliver begravet i projektiler fra den ubarmhjertige AI. Altså er det en nødvendighed at snige sig frem. Omgivelserne giver heldigvis rigeligt med mulighed for at kunne snige sig rundt for at finde det perfekte sted at tage skuddet fra, på trods af at de er lineære og fyldt med tekniske fejl.

Desværre udvikler oplevelsen sig aldrig efter den lovende intro, og det går hurtigt ned ad bakke for Sniper 2. Gennem spillet modtager Anderson konstant ordrer. Han får besked på hvornår han skal bevæge sig, hvornår han skal stoppe, hvor og hvornår han skal skyde, hvilket udstyr han skal bruge, og hvornår han skal bruge det. Resultatet er et spil, der tager valgene væk fra spilleren. Sniper 2 burde opfordre til smart og strategisk tangegang, men i stedet holder den spilleren i hånden gennem en lineær kampagne.

Kampene består hovedsageligt af at lægge sig ned og skyde fjender, mens de bevæger sig rundt i det område, som du skal rydde. Den bedste tilgang er at finde en klippeafsats, der giver godt udsyn, og derefter gennemse området med din kikkert før projektilerne begynder at flyve. Det meste af tiden får Anderson besked på hvorhen han skal sigte, men han kan ikke nødvendigvis stole helt på sigtekornet. Vindhastighed, tyngdekraft og projektilfald spiller alle en rolle i et skud, så det er vigtigt at være opmærksom på de subtile indikationer for at kunne lave et succesfuldt pletskud. På den hårdeste sværhedsgrad kan både hjerterytme og vejrtrækning gøre en forskel. På denne måde er Sniper 2 lidt mere innovativ end andre skydespil.

Desværre bliver kampene hurtigt ensformige. Du bevæger dig fra scenestykke til scenestykke og ender med at bruge den samme teknik igen og igen. Ujævn fjendtlig AI hjælper ikke: nogen gange ænser de slet ikke, at du rammer en holdkammerat få meter væk. Andre gange demonstrerer de formiddable spejderevner, ved at opdage selv den mest skjulte sniper der ligger i den modsatte ende af banen. Når man bliver opdaget, løber fjenderne mod Anderson som en hundeflok, der kæmper for at overleve.

Der er potentiale for spændende simulationsmekanikker, men Sniper 2 når aldrig disse højder. Forældet rag-doll fysik og stive karakteranimationer ødelægger spillets indlevelsespotentiale. Det kan være et mareridt at bestemme hvem man skal skyde, når fjenderne fuldstændig går i et med baggrunden, og selv det bedste skud kan blive utilfredsstillende på grund af dårlige fjendereaktioner. Når man rydder et område fra langdistance, slutter scenen af med et slow motion killcam der kan være tilfredsstillende, men det sætter samtidig den dårlig fysik, de langsomme AI-reaktioner og spillets mange tekniske besværligheder i relief.

At spille find den tekniske fejl bliver sit eget lille mini-spil. Der er en del af dem spredt ud over spillets kampagne, og det inkluderer dårlige kollisionsanimationer, hakkende billedehastighed og forskellige objekter, der popper ind og ud af billedet. De fleste kan man navigere uden om, så der er sjældent tale om game-breakers, men de er alle tydelige. På et tidspunkt limede et stykke træ sig fast til kikkertsigtet på min riffel, og det var derfor nødvendigt at genindlæse spillet for at kunne fortsætte.

Sniper 2 deler spilmotor med det flotte Crysis 3, og det gør nærmest uforståeligt hvor forældet det ser ud. Der er nogle gode vandeffekter, men planterne du skal snige dig igennem for ikke at blive set er firkantede, og forbliver ubevægelige når du kravler gennem dem. De områder, du arbejder dig igennem, er meget lineære og bliver ødelagt af dårlige opløsninger, udvandede farver og teksturer der popper ind og ud lige ved siden af spilleren. Eksplosioner og blodeffekter skuffer konstant, og ligner begge resultatet af et barn der har leget med spraydåsen i Microsoft Paint.

Heldigvis er Sniper: Ghost Warrior 2's førstepersonsanimationer stort set velgjorte. De giver en nogenlunde sans for bevægelse når man eksempelvis går på hug, lægger sig ned eller genlader sit våben. Våbnene er også velrealiserede, og hvert våben har fine detaljer med små variationer på kikkertsigter og aftrækkerfølsomhed. Disse detaljer bidrager dog ikke specielt meget, da de lider under noget repetitivt gameplay og skuffende miljøer. Små glimt af, hvor godt et spil det kunne have været, udgør nogle underholdene øjeblikke. Et højdepunkt er at snige sig ud af en forladt skole, hvor Anderson har været holdt fange. Desværre er det derefter tilbage til den samme gamle 'gem dig i buskene og dræb fjenderne, der heldigvis konstant vender ryggen til dig'-formel alt for hurtigt.

Soundtracket gør hvad det kan for at skabe noget spænding, men det skiller sig sjældent ud og kan være latterligt overdrevent som det blæser ud af højtalerne, mens du venter på at en fjende skal stikke hovedet ud fra sit skjul. Våbnene selv giver sjældent mindeværdige lydlige oplevelser, da de er lyddæmpede hele vejen igennem. Det er mest et hurtigt 'pew', der får en til at tænke på N64 Goldeneyes lyddæmpede PP9.

Det fortællemæssige element, der nu engang er, bader i klichéer og ringe dialog. Den dybe og aggressive grynten fra soldaterne giver sjældent dybde. Man mistænker faktisk det hele for at være en parodi, men man er aldrig helt sikker. Mellemscenerne hører til i spil fra det sidste årti, hvor farverne løber ud i hinanden og karakterne er omgivet af en mystisk hvid aura. Munde er til og med helt åbne, og bevæger sig fuldstændig usammenhængende når nogen taler.

Nogle gange kan selv den mest middelmådige kampagne opvejes af god multiplayer. Dette er ikke tilfældet i Sniper 2. Der er kun en måde at spille på, nemlig team deathmatch og der er kun to baner at gøre det i. Det fungerer som forventet, hvor to hold snigskytter kæmper for de bedste steder at skyde fra i simple miljøer. Alle kampe afholdes på spillernes egne servere, og det kan lede til lag og betyder at spillerne er afhængige af gode forbindelser og ordentlige værter.

Det er ikke al sammen skidt. At spille mod andre mennesker giver helt sikkert et ekstra skud underholdning, når man sammenligner det med den forudsigelige AI i single player-delen. Der er en del fornøjelige øjeblikke, lige fra at overraske en intetanende fjende til spændingen ved ikke at vide om din modstander har dig i kikkertsigtet eller ej. Der er ingen opgraderinger at indtjene eller noget underliggende progressionssystem, så der er ingen belønninger udover det bare at spille. Kampagnen kunne have været en fornøjelig kooperativ oplevelse, men af en eller anden grund valgte udvikleren ikke at udnytte denne mulighed.

 

Lanceringsprisen på 250/300 kroner tyder ikke på et kvalitetsprodukt, og det får du heller ikke. Sniper: Ghost Warrior 2 spiller præcis som en lang række Call of Duty-titler, bare uden intensiteten, fokusset på detaljen eller de betagende øjeblikke. Det er ikke fuldstændig forfærdeligt, men det er uinspireret og undervældene hele vejen igennem.

Det føles forældet det meste af tiden, og kun få øjeblikke skiller sig ud. For fans af snigeri og sniping er der måske nogle underholdende elementer at opleve, men Sniper: Ghost Warrior 2 kommer ikke til at imponere særligt mange mennesker

 

 

Min anmeldelse om Sniper Ghost Warrior 2

Det er et fedt, sjovt, man kan bruge mange timer på at spille det og det er et fedt spil hvis jeg selv skal sige det.